UNDERVISNINGSFORM
I Frederiksberg Bueskydning har vi et mål om at udvikle dygtige og glade bueskytter uanset alder, køn og hvilken form for bueskydning, du interesserer dig for.
Vi ønsker også at opdyrke en stærk og identitetsskabende holdkultur, hvor fællesskabet er med til at styrke indlæringen. Derfor underbygger vi løbende en undervisningsform, der imødekommer vores helhedssyn. Derfor fremmer vi en træningsform og -indhold, der kan være med til at hver enkelt menneske udvikler sig med afsæt i sit niveau og i den hastig, som er mulig.
Der arbejdes både med de tekniske færdigheder og de mentale processer. Kombineret med niveau-afstemt praktisk og teoretisk vidensdeling og gensidig coaching til at styrke holdsynergien og den personlige udvikling.